Dealhunter - Gode tilbud hver dag med 30 - 90% rabat

ÅRSFRIVILLIG – NEW NOTE FESTIVAL

Jeg har tidligere nævnt at jeg er årsfrivillig to steder. Det giver selvfølgelig ikke så meget plads til et ‘rigtigt’ job, men jeg håber at det er godt for CV’et – og så synes jeg at det er sjovt, spændende og lærerigt.

Det første jeg meldte mig til i år var at arbejde med ekstern kommunikation for New Note Festival 2012. Festivalen er en musikfestival der foregår i August i Hillerød, som jo er mit gamle hood, så at sige. Mange af koncerterne er gratis og man kan købe armbånd der giver adgang til alle betalingskoncerter – til en særdeles fair pris. Desuden arbejder størstedelen af mit yndlingsslæng også med festivalen, så det er en fin måde at få lov at se hinanden på og lave noget andet end at drikke øl og danse upassende.

Mit arbejde består f.eks. i at kommunikere fra vores facebook, lave kreativ kommunikation (gerne til en billig/ingen penge), skrive pressemeddelelser o.l. Det koger selvfølgelig først helt over når vi nærmer os august, men indtil videre har jeg været med på vores ”vinter-arrangement” som hedder Pre Note.

Det vil I virkelig gerne med til hvis I er i nærheden af Hillerød på lørdag. Det bliver en brandfed koncert med Raske Penge, Klumben, Kidd, DJ Eloq og HuskDet. Indgangen er 50 kr. hvis du er under 25, 75 kr. hvis du er over. Øllene er billige, det bliver intimt og jeg lover at stemningen vil være helt i top. Læs mere på hjemmesiden og facebook og spørg endelig hvis der er noget.


2 tanker om "ÅRSFRIVILLIG – NEW NOTE FESTIVAL"

  1. Pingback: THE BODY SHOP GIVEAWAY | på SU i Hovedstaden

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Please type the characters of this captcha image in the input box

Please type the characters of this captcha image in the input box

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>