For lidt over en uges tid siden fik jeg en mail med en indbydelse til et eksklusivt salonevent hvor TRESemmés nye edgy serie skulle præsenteres. Jeg fik mulighed for at vælge et tidspunkt hvorpå det passede mig at blive stylet med serien og få 45 minutters hårkonsultation og råd om hvordan jeg får det optimale ud af mit hår. Det sagde jeg selvfølgelig ja tak til og hurra for det! TRESemmés nye serie hedder Split End Repair og den (suprise) forebygger og reparerer dine spaltede spidser ved hjælp af en genopbyggende teknologi. Faktisk er det dokumenteret, at ved brug af Split End Repair Shampoo + Conditioner reduceres spaltede spidser med op til 80% allerede efter tre ganges brug!
Salon Oops i Indre By lagde lokaler til og da jeg først havde fundet derind (min cykel og jeg er stadigvæk i gang med at lære hvordan det hele hænger sammen) blev jeg mødt af søde damer, cupcakes, champagne og en frisørsalon der ulmede af liv og nyplejet smukt hår! Fik stukket et glas i hånden og sendt op til hårvask. Jeg elsker at få vasket hår hos frisøren altså; hovedbundsmassage og så den der ekstra-rene følelse man har bagefter. Lækz! Blev plantet i en stol, foran et spejl og et lys der ikke var specielt godt for mig efter en lang gruppedag og lidt cykelstress, haha, og så gik frisørmanden i gang med mit hår. Jeg glatter ALTID selv min page, fordi jeg fra naturens side er udstyret med tykt tykt hår, men ham her, han synes at der skulle volume på. Derfor lavede han store bølger i mit hår med glattejern (smart at man også kan bruge det på den måde!) og jeg blev helt mundlam, fordi jeg til hverdag er så konservativ med mit hår, haha. Fik dog kun ros bagefter og det var rigtig fint, da jeg lige havde vænnet mig til det :-) Desuden var det smukt og silkeagtigt pga. Split End Repair Sealing Serum og jeg er ret sikker på, at vi bliver de bedste venner i fremtiden.
Nå – egentlig kan I jo være hamrende ligeglade, men grunden til at jeg fortæller jer om arrangementet er, at I lige skal huske at have TRESemmés produkter i baghovedet. Tit er god shampoo og balsam rigtig dyrt, men produkter i TRESemmés Split End Repair-serie har en en vejledende udsalgspris på 69 kr. – det må siges at være overskueligt. De kan købes i supermarkederne fra uge 14.
God hårdag og husk at se den fine video fra dagen! Du skal bare trykke på PLAY-knappen øverst oppe :-)






