INKAFACE FERNISERING MED MUSIK, ØL OG OVERRASKELSER

inkaface

Vores allesammens yndlings Tarik er gået i gang med et nyt projekt og har lukket ned for hans populære InkaZoo. Det nye projekt hedder InkaFace – og du kan komme med til fernisering med 25 originale InkaFace-styles. Desuden lanceres nye plakater, og du kan prøve den nye iPhoneapp med InkaFaces. Kasper Bauer vil også udstille nogle superfede maleriværker.

Kasper og Tarik har sammen åbnet et nyt værksted/showroom/butik på Schleppegrellsgade 3, Nørrebro. Det er her, det stikker af den 17. maj fra klokken 17.30 til 22.00 med musik fra Robeat Boys og med gratis øller. En gratis overraskelse vil også være at finde til de hurtige. Vi ses dernede!

Eventet på Facebook ♥

NØRREBRO KUNSTHUS FERNISERING

Jeg kender nogle dygtige mennesker. Den slags dygtige mennesker der gør en helt stolt – på sådan en lidt moragtig måde er jeg bange for. Nogle af dem har startet et kunsthus på Nørrebro sammen med en masse andre dygtige mennesker og i lørdags var jeg til fernisering.

Var dernede for nogle måneder siden, inden de overhovedet var tætte på at være færdige med renoveringen af de 300m2 store erhvervslokaler og blev så imponeret af deres entusiasme, gå-på-mod og lyst til at skabe. Derfor havde jeg virkelig også glædet mig til at se huset færdigt – og hold nu kæft, hvor var det fint. De havde hængt alskens fantastisk kunst på væggene (mange af malerierne må meget gerne finde hjem til min stue!), arrangeret en lille hygge-lounge med animerede kortfilm og musikvideoer og sørget for god musik hele dagen. Derudover var Thøgers pandekagevogn på stedet med lune pandekager og øller til en sølle tier. Den slags med billig øl gør jo altid mig glad, på trods af massive tømmermænd fra fredags udskejelser. Alt i alt en virkelig god oplevelse. Det glædede også mit lille morstolte hjerte, at se den gode opbakning. Alle slags mennesker i alle aldre synes at støtte op om Nørrebros nye – og eneste – kunsthus, og jeg forstår hvorfor. Stedet er selvskrevet til at blive en succes med alle de dedikerede kunstnere – og jeg er ganske vis på, at der de næste 5 år (mindst) vil kreeres utvivlsomt fin kunst i det hus. Jeg kommer tilbage.

Se flere fine billeder og mere om Nørrebro Kunsthus på Facebook eller hjemmesiden.

ÅBENT HUS/FEST PÅ BLÅGÅRDEN

I morgen (lørdag d. 24.) holdes der åbent hus og åben fest på Blågården. Der fejres deres nye samarbejde, nye indgang og nye navn og der er knald på hele dagen og natten. Bl.a. er der folkekøkken, kunstfernisering, quiz, debat, foredrag, dans og uddeling af gratis bøger. Det hele er GRATIS og du kan læse hele programmet og tilmelde dig eventet på facebook HER. Det bliver en vild dag!

Fra kl. 19 af lukkes der op for fest med folkekøkken og banko. Der vil være musik fra kl. 21 – f.eks. kan du opleve Dig & Mig, Pladevennerne og Soulsystemet. De reklamerer også med BILLIG bar og en SURPRISE. Tjek det hele ud på facebook HER.

FERNISERING M. ØL

Har du planer i dag? Hvis ikke synes jeg at du skal slå et smut forbi Aksel Møllers Plads og se det 40 meter lange vægmaleri der er blevet lavet. Det stikker af fra kl. 15 til kl. 17, så du kan passende starte din weekendbrandert med en øl og lidt smukt til øjnene!

Se mere på facebook hvis du vil! God fredag :-)